Åbenhed og ansvarlighed
Hvad jeg gør: og hvad jeg ikke gør
De fleste hosting-udbydere fortæller hvad de tilbyder. Jeg synes det er mindst ligeså vigtigt at fortælle hvad jeg ikke gør med dine data og din tillid.
Dine emails
- Jeg læser ikke dine emails. Hverken mennesker eller AI-systemer hos Mahoje tilgår indholdet i dine postkasser med mindre du beder om support og aktivt sender os indhold.
- Jeg scanner ikke indhold til reklameformål. Dine emails bruges ikke til at profilere dig eller sælge annoncer.
- Jeg deler ikke data med tredjepart ud over hvad der er nødvendigt for at levere tjenesten (Hetzner som serverudbyder, Stripe til betaling, Resend til transaktionelle systememails fra min side).
Dine data og GDPR
- Alle data opbevares i EU. Mine servere kører hos Hetzner i Falkenstein, Tyskland. Der er ingen dataoverførsel til USA eller andre tredjelande.
- DPA er inkluderet på alle planer uden at du skal anmode om det. Fra dag 1.
- Persondata slettes 30 dage efter en konto opsiges, medmindre lovkrav kræver længere opbevaring (fx bogføringsloven: 5 år for fakturaer).
- Du kan til enhver tid anmode om eksport af alle dine data eller sletning af din konto. Jeg svarer inden for 72 timer.
Priser og fakturering
- Ingen intro-pris. Den pris du betaler den første måned er den samme næste år. Jeg lokker ikke med rabatter der forsvinder.
- Ingen skjulte gebyrer. Setup-gebyr, DNS-gebyr, support-gebyr, det eksisterer ikke. Prisen er prisen.
- Ingen automatisk prisstigning. Jeg varsler prisændringer minimum 30 dage i forvejen med direkte email til alle berørte kunder.
- Du kan opsige når som helst fra dit panel. Ingen opsigelsesperiode, ingen bindingstid (medmindre du valgte årsabonnement).
Hvad sker der hvis Mahoje lukker?
Jeg ved det er et ubehageligt spørgsmål. Men det er det rigtige at stille en lille hosting-udbyder.
- Du vil modtage minimum 60 dages varsel
- Jeg hjælper dig migrere til en anden udbyder og leverer IMAP-eksport af alle dine emails
- Du vil modtage forholdsmæssig refusion for forudbetalt tid
Hvem driver Mahoje?
Mahoje Hosting er grundlagt og drives af Mads Holst Jensen, Odense. Firmaet er 100% dansk ejet og har intet udenlandsk moderselskab eller ekstern investor. Alle beslutninger om infrastruktur, priser og databehandling tages lokalt. Læs mere på Om os.
Kontakt: Spørgsmål til denne side eller min databehandling? Skriv til mads@mahoje.dk. Alle henvendelser besvares personligt.