← Alle guides
Opdateret 29. juni 2026

Postkasse vs. alias: hvad er forskellen og hvornår bruger du hvad?

Når du opsætter email til din virksomhed dukker to begreber op: postkasse og alias. Mange er usikre på hvad der er forskellen og hvornår de skal vælge hvad. Denne guide forklarer det uden teknisk jargon.

Hvad er en postkasse?

En postkasse er en email-konto med et login. Du kan logge ind med brugernavn og adgangskode og læse, skrive og organisere emails. Emails der sendes til postkassen gemmes på serveren. Eksempel: mette@ditfirma.dk er en postkasse. Mette kan logge ind i webmail eller koble sin konto til Outlook eller iPhone Mail.

Hvad er et alias?

Et alias er en email-adresse der videresender alle emails til en eksisterende postkasse. Det har ikke eget lager og der er intet login. Alle emails der sendes til aliasset lander direkte i den postkasse du videresender til. Eksempel: info@ditfirma.dk er et alias der videresender til mette@ditfirma.dk. Når en kunde skriver til info@, lander emailen i Mettes postkasse. Hun kan svar fra sin normale postkasse eller vælge at sende som info@ i sin emailklient.

Hvornår bruger du hvad?

Brug en postkasse når en person har brug for dedikeret login og eget email-lager. Brug et alias når en adresse skal være synlig udadtil men du ikke behøver separat lager. Typiske aliasser: info@, kontakt@, support@, faktura@. Typiske postkasser: navngivne medarbejdere og afdelinger der håndterer email selvstændigt.

Kan et alias sende emails?

Ja, men det kræver opsætning i din emailklient. Du kan konfigurere Gmail, Outlook eller Apple Mail til at sende som alias-adressen selvom du er logget ind på din rigtige postkasse. Dine modtagere ser kun alias-adressen som afsender.

Hvad koster det?

Aliasser er gratis og ubegrænsede på alle Mahoje Hosting-planer. Du betaler kun for postkasser. Basic-planen inkluderer en postkasse, Pro op til 10 og Premium op til 30. Se alle planer og priser her. Har du spørgsmål til opsætning? Se hjælp og opsætningsguides.

Flere guides om hosting og GDPR i indbakken?

Jeg sender ét nyhedsbrev om måneden. Det er gratis, og du kan afmelde det med ét klik.

Vil du have mail og hosting med fast pris?

Data i EU, databehandleraftale med i prisen og ingen binding. Tag en snak med mig på 15 minutter.

Book 15 min Se priserne